Kort (geografi) - Teotihuacán

Teotihuacán
Teotihuacán var en præ-columbiansk storbystat og er i dag en kommune i delstaten Mexico i Mexico.

Kommunen dækker et areal på i alt 82,66 km² og havde ifølge folketællingen i år 2000 et indbyggertal på 44.653.

Den historiske storby Teotihuacán er kendt for at være hjemsted for Teotihuacán-pyramiderne og er blevet indskrevet på UNESCO's Verdensarvsliste i 1987. Udover pyramiderne, er Teotihuacan også yderst arkæologisk vigtig på grund af det store antal af dens komplekse, flerfamilie-residenser og bebyggelser med utallige fund af livets gang i byen, de mange store templer for de mange guder, De Dødes Vej mellem pyramiderne, og de farvestrålende vægmalerier, som er blevet ganske velbevarede. Derudover har bystaten eksporteret højkvalitets-værktøjer af obsidian til hele Mellemamerika under sin storhedstid og påvirket andre kulturer, som sin nabo maya-kulturen.

Teotihuacán var den største by i det præ-columbianske Amerika. Den ligger i delstaten Mexico i Mexico, ca. 40 km nordøst for Mexico City. Byens originale navn er ukendt, da der ikke endnu var fundet nogen skrifter med byens eget sprog, kun mayanske inskriptioner udefra, der beskrev byen ved kontakter udefra. "Teotihuacan" er et senere aztekisk navn givet til byen efter dens kollaps i 5-6. århundrede, og betyder gudernes sted, mens mayaerne syntes at kalde byen "puh", som betød Siv-byen - da byen var bygget på et marskområde, der blev opdyrket. Ifølge legenden var det her guderne mødtes for at planlægge skabelsen af mennesket. Navnet Teotihuacán betegner også den civilisation, som byen dominerede, og som i sin storhedstid dækkede det meste af Mesoamerika.

Byen Teotihuacán blev bygget omkring år 300 f.Kr. og havde sin storhedstid fra 300 til 600 e.kr., hvor den var centrum for en indflydelsesrig kultur. Da byen var på sit højeste, dækkede den et areal på 13 km² og var formentlig hjemsted for over 150.000 indbyggere, måske endda så mange som 200.000. Den brede centrale boulevard, kaldt De Dødes Vej, var omgivet af imponerede ceremoniel arkitektur, blandt andre Solens pyramide, Månens pyramide, Den Fjerklædte Slanges tempel (fejlagtigt kaldet for den aztekske gud Quetzalcoatls pyramide) og mange mindre templer og paladser. De aztekiske navne i byen var givet af aztekerne, som fandt byen som en forladt ruin ved skabelsen af deres imperie.

Desværre har man ikke kendskab til nogen gamle tekster fra Teotihuacán, da de katolske erobrere fra Spanien havde ødelagt alle tekster på mayansk, som de kunne finde omkring år 1535. Byen nævnes lejlighedsvis i få overlevende tekster i mayaernes monumenter, hvilket viser at Teotihuacáns adel rejste til, og giftede sig ind i, lokale herskerfamilier så langt væk som i Honduras. Derudover giver de mange vægmalerier og gravgods en afbildning af livets gang og skikke i byen, som der forskes i, dog med stort gætværk og fejlmargen.

Byens oprindelse er uvis. Forskere har spekuleret om udbruddet af Xitle-vulkanen havde forårsaget en stor migration ud af den centrale dal i Mexico og ind i Teotihuacan-dalen. Sådanne tilflyttere kunne have startet eller udvidet bygningen af Teotihuacan. Byggere af Teotihuacan brugte den fugtige marskland til sin fordel. Som i Mexico-byen, brugte byggerne den sumpede grund til at bygge platforme, kendt som chinampas på spansk, som skabte høj produktivitet i landbruget på trods af gamle dyrkningsmetoder. Mellem platformene kunne man skabe kanaler, som brugtes til kano-bådtrafik og derved kunne man også transportere fødevarer og andre varer fra farme omkring byen. De tidligste bygninger i Teotihuacan er dateret til cirka 200 år fvt. Det største tempel, som er Solpyramiden, blev bygget omkring år 100 e.v.t.

Der debatteres stadig, hvilken etnisk befolkning der dominerede byen. Man har tidligere troet, at byen var aztekisk eller mayansk og fejlagtig givet aztekiske navne til byens guddomme, men det er ikke tilfældet, især da aztekernes storhedstid kom cirka 1000 år senere. Arkæologiske fund viser, at byen havde kvarterer med indbyggere fra andre dele af Mesoamerika, såsom mixtekere, zapotekere og mayaere. De mulige oprindelige folkeslag er foreslået at være Nahua-folket, Otomi-folket eller Totonac-folkeslag. Byen havde en del mayanske beboere, men syntes at bruge et andet sprog og var beskrevet af andre mayaer som erobrere. Byen var ikke en del af det noget senere mayaenske imperie, som byens kultur havde en betydelig indflydelse på. De meget senere aztekere så de imponerende ruiner af byens pyramider og templer, og påstod, at de havde fælles forfædre med teotihuacanerne, og indlemmede dele af byens kultur i sin egen. Forskerne har foreslået, at byen var en multietnisk bystat grundet de mange forskellige folkeslag i byens kvarterer. Derudover har Totonac-folkeslag altid påstået, at de havde bygget byen, hvilket var senere gentaget af aztekerne, dog har man ikke fundet enstydende beviser for påstanden.

 
Kort (geografi) - Teotihuacán
Land - Mexico
Valuta / Sprog  
ISO Sprog
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belize 
  •  Guatemala 
  •  USA 
Subnational enhed
By, Landsby,...